Luksuslejlighed ved Kongens have - Fremragende udsigt

Tilbage til oversigt

Kronprinsessegade

B

Luksuslejlighed ved Kongens have - Fremragende udsigt

Fuldstændig gennemrenoveret luksuslejlighed med pragtfuld beliggenhed direkte med udsigt over Kongens Have. Lejligheden er beliggende øverst i bygningen, er den eneste beboelseslejlighed i ejendommen og er bl.a. udstyret med en elevator direkte ind i lejligheden.

Man ankommer i lejlighedens entre med plads til overtøj. Herfra er videre adgang til et stort stuerum, med yderligere to stuerum ensuite. Fra alle tre stuerum er en imponerende og ugeneret udsigt over Kongens Have, samt et godt naturligt lysindfald. Stuerummene er i dag indrettet som henholdsvis opholdsstue, spisestue og kontor - men byder på flere muligheder for indretning.
Centralt i lejligheden er det snedkererede eksklusive køkken, der er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer samt Quooker, indbygget vinkøleskab, køkken ø med siddepladser mm.. I forlængelse af køkkenet er god plads til at indrette en spiseplads og yderligere er der indbyggede vitrineskabe med ekstra opbevaringsplads.

Der forefindes to gode soveværelser med indbyggede skabe bagerst i lejligheden. Det primære soveværelse har flere indretningsmuligheder og har direkte adgang til privat badeværelse med dobbelt vask, stor bruseniche og japansk toilet. I forbindelse med det andet soveværelser er adgang til endnu et badeværelse med separat bruseniche.
Der er mulighed for at indrette endnu et soveværelse forrest i lejligheden, hvis ønsket. Her er ligeledes indbygget skabsvæg - og rummet kan også udnyttes som påklædningsværelse eller garderobe.

En lejlighed i absolut særklasse udført i materialer af højeste kvalitet. Velegnet til enlige beboere eller en mindre familie.

Udlejes ikke som delebolig. Forbrugsudgifter er ikke inklusiv i huslejen.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-tor. kl. 9.00 - 16.00.

fre. kl. 9.00 - 15.30.
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK