Åbent hus søndag d.15/12 kl.10.00 uden tilmelding - Sjældent billig villa i Veksebo, Fredensborg

Tilbage til oversigt

Veksebovej 29, 3480

Der er ikke oprettet et kort for boligen endnu

B

Åbent hus søndag d.15/12 kl.10.00 uden tilmelding - Sjældent billig villa i Veksebo, Fredensborg

Landligt idyllisk liebhaveri i lækreste stil, og med en atmosfære som skal opleves.

Villaen ligger fredeligt og tilbagetrukket på en naturskøn 1.100 kvm. grund med den fineste udsigt til marker og områdets smukke natur. Den omkringliggende have er bedårende med sin blomstrende og historiske beplantning som kan nydes fra ejendommens yderst charmerende overdækkede veranda. De 214 boligkvadratmeter er optimalt udnyttet, og med en perfekt planløsning for den pladskrævende familie eller til gode rammer for hjemmekontor.

Boligen er opført i 1917 og er gennem tiden blevet flot vedligeholdt. I 2022 gennemgik boligen en større renovering så hver en kvadratmeter er gennemgået og kvalitetsmaterialer er blevet brugt. Alle 214 kvm står snorlige, indbydende og indflytningsklart. For at komme til ejendommen kører man gennem to smukke palæsøjler ind til en større grusplads hvor der er god plads til flere biler. På gruspladsen er der en 24 m2 lade til opbevaring af diverse. Boligen består af: Entré hvorfra der er adgang til boligens lyse og åbne køkkenalrum hvor man let kan have den store familie til middag. Klassiske dobbeltdøre forbinder køkkenalrum og stue hvorfra der er udgang til den overdækkede veranda. Et stort soveværelse/hjemmekontor i stueetagen samt endnu en indgang som benyttes til hverdag hvor der er god plads til overtøj, sko, tasker mm. Stort vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler og lækkert badeværelse med brus. På 1. salen finder man boligens tre soveværelser. Det store forældresoveværelse med indbyggede skabe og to hyggelige børneværelser med hems. Derudover er der gæstetoilet med håndvask. Boligens varmekilde er et nyere pillefyr.

Veksebo er en charmerende landsby få minutter fra Fredensborg By, skole, daginstitutioner og indkøb. Veksebo er domineret af marker, hestefolde og tæt afstand til Esrum sø, Fredensborg Slotspark og Danstrup Hegn.

Kontakt Feodora Holm for mere information eller for at booke en fremvisning: feodora@danskboligformidling.dk / mobil: 51857658

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-tor. kl. 9.00 - 16.00.

fre. kl. 9.00 - 15.30.
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK