Pragtfuld villa på Nordkysten med eventyrlig udsigt - og med mulighed for at lave flere soveværelser

Tilbage til oversigt

Nordre Strandvej 190B, 3140 Ålsgårde

B

Pragtfuld villa på Nordkysten med eventyrlig udsigt - og med mulighed for at lave flere soveværelser

Det slår aldrig fejl. Når man kommer ind ind i denne strandvejs villa for første gang, stopper man op i køkkenalrummet og siger wauw effekten rammer straks når man får øje på udsigten gennem stuen og det kæmpestore vinduesparti. Det er ikke alle, der taber både næse og mund, men de fleste skal lige sunde sig et øjeblik og lade indtrykket bundfælde sig, inden de siger mere. For der er bare noget særligt med vandudsigt og mennesker, der får det til at klikke. Vi kan lide det, og det gør noget ved os, vores sjæl og vores velbefindende. For gæster er det en oplevelse, de kan genkalde sig og tænke på med glæde og beskrive som noget, de engang oplevede. For dem der bor her, er det et eventyr som aldrig holder op. I kan hver evig eneste dag nyde lyset, havspejlingerne og måneskinnet. I kan endda ligge i sengen i soveværelset og nyde vandudsigten, da der er åbent gennem etagen. Udenfor er udsigten naturligvis lige så god. I kan se til Kullen i Sverige, og I har frit udsyn til alt det, der sker på vandet, hvor I kan se Oslofærgen roligt passere jeres grund, ligesom I kan se indsejlingen af krydstogtsskibe den ene dag og udsejlingen den næste. Eller holde øje med kapsejladser, kajakker og småbåde. I har fast plads på første parket til det hele, for grunden til denne dejlige villa går et lille stykke ud i vandet. Spørgsmålet er om, man kan forestille sig en meget smukkere beliggenhed. Tænk sig at kunne leve her hver dag. Det er en drøm, man kan realisere på dette sted, hvor det er lige før, man forventer at kunne møde havfruer eller Agnete og Havmanden træde op af vandet i skumringen og slænge sig på grunden, når de trænger til et pusterum. Der er plads nok, og det ville være et godt sted at forlade vandelementet for en stund, for de kan lynhurtigt komme tilbage til deres rette element igen.
Ellers kan man også bare trække sin båd op af vandet og bruge den næsten nybyggede egetræstrappe som sliske, når man har været på tur for at fiske ind til aftensmaden. Eller man kan bare sidde der i sin båd og nyde det blå elements stemning, stilhed og skønhed. Badning er selvklart lige så nemt, og hvis I tilhører den friske type, kan det kølige gys også dyrkes i vinterhalvåret.
 
Huset er opført i 2008 og fremstår lyst og indflytningsklart med mange kvadratmeter, der i den nuværende planløsning er ekstremluksus til et par med sans for at nyde livet både i eget selskab, og når der inviteres gæster. Første sal er indrettet som ét stort master bedroom med et soveværelse, hvor der er masser af skabsplads og en forstue med glasvæg, så udsigten altid er nærværende. Der er let mulighed for at omdanne forstue til et ekstra soveværelse. Der er også to balkoner på etagen; den ene østvendt og den anden sydvendt. Badeværelset er med det hele, også vaske- og tørremaskine fra Miele, så der er kort afstand fra vaskemaskine til klædeskab. I stuen er loftshøjden næsten uendelig, da den går igennem førstesalen og helt til kip. Værsgo: 6,73 meter. Ovenlysvinduerne sørger for at understrege den lyse og dejlige stemning. Vinduerne er selvrensende og med automatisk lukkefunktion, når det regner. Køkkenet er veludstyret med kaffemaskine, ovne, Quooker, emhætte i bordet og vinkøleskab, ligesom der ligger et fantastisk marmorgulv, der er både smukt og nemt at holde i hverdagen. I får også gæsteværelse, badeværelse og bryggers i stueplan. Gulvvarme i hele huset. Hvis I er en familie, der drømmer om at give jeres børn en helt specielt dejlig base at vokse op i, er der mulighed for at udnytte de 246 m2 ved en anden planløsning.
 
Der er skole og sportshal i nærheden og kort afstand til et lille torv med blandt andet supermarkeder. I kan køre med lokaltoget til Helsingør i den ene retning og Hornbæk i den anden, så I kan se frem til en misundelsesværdig dejlig beliggenhed, hvor den helt nære byder på masser af natur udover vandet, da I har alt fra hundelufteskov til hestemiljøer og gode områder til gå- og løbeture. Kort sagt en ejendom med en tårnhøj herlighedsværdi.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-tor. kl. 9.00 - 16.00.

fre. kl. 9.00 - 15.30.
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK