Landejendom i super stand

Tilbage til oversigt

Hylstrupvej 20, 4173 Fjenneslev

Der er ikke oprettet et kort for boligen endnu

B

Landejendom i super stand

Landejendom i super stand. Ejendommen er beliggende i et fredeligt og naturskønt område mellem Ringsted og Sorø. Her er landidyl, natur og ro. Tæt på ligger Alsted Skov. En dejlig cykeltur (under 10 km), så er man ved Sorø Sø, eller også kan man tage en tur til et af Sjællands smukkeste landskaber, Tystrup-Bavelse Søerne, hvor Sorø Golfklub er tæt beliggende. den nye letbane er lige blevet indviet, og det tager ca. 35 minutter fra Ringsted St. til København H.

Den lukkede have indeholder flere terrasser, to drivhuse, bålplads, hyggelige kroge og en lille del af haven har en masse gamle grantræer, så det område føles som et lille skovstykke. Haven er velplantet med stor køkken- og urtehave, Rhododendronbede, bærbuske, frugt- og nøddetræer og udsigt til åbne marker. I midten af grunden tårner et 200 år gammelt bøgetræ sig op. Ejendommen har nyt solcelleanlæg og solfangere fra 2019.

Huset har en rigtig god loftshøjde, og der er tale om bindingsværk med fint renoveret stråtag. Der er synlige bjælker overalt.

I stueplan indeholder huset entre, et stort kvalitetskøkken med spiseplads og alt i hårde hvidevarer. Spisestue, opholdsstue med brændeovn og havedør mod 30 kvm højloftet, fantastisk udestue fra 2006 med loft til kip. Bibliotek med franske døre og stort kontor - begge rum med havedør til stor stenbelagt sydvendt og overdækket, høj terrasse. Yderligere hall og badeværelse med Uno Form-elementer, mørkegrå marmorbordplade, nedsænket bruseniche, håndklædetørrer, vaskesøjle med vaskemaskine samt tørretumbler. Hele stueetagen har klinkegulve, på nær køkkenet. Der er gulvvarme i stort set hele stueetagen.

Førstesalen indeholder en lang højloftet fordelingsgang med smagfulde snedkerindbyggede skabe, stort sydvendt gavlværelse, stort nordvendt gavlværelse, to mindre værelser med buede vinduer samt badeværelse med Uno Form-elementer, mørkegrå marmorbordplade, speciel bruser, brusekabine i glas samt håndklædetørrer. Hele førstesalen har brede plankegulve, på nær badeværelset. Der er radiatorer på førstesalen.

Stort indkørselsareal med belægningssten, dobbelt carport samt udhus til haveudstyr, krukker mv. Separat udhus i samme stil som boligen med klinkegulv. Her står træpillefyr, helt nyt varmtvandsanlæg fra 2019. Rummet er endvidere indrettet til værksted.

Kontakt venligst den ansvarlige Ejendomsmægler MDE & valuar: Jens Christensen, mobil 71 74 75 79, kontor 57 83 22 88, mail mail@peterduebolig.dk.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-fre. kl. 9.00 - 16.00
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK