4 stk helt nye eksklusive lejligheder klar til udlejning i Espergærdes
Tidsubegrænset lejemål.
Udsigten fra denne lejlighed kan man meget hurtigt forelske sig i. At stå på den Victorianske smukke balkon, og se udover Øresund er ren balsam for sjæl og sind. I kan endda se helt til Sverige lige på den anden side. Lejligheden er fuldstændig nyrenoveret med flere flotte detaljer, hvilket betyder, at I kan flytte direkte ind.
Adressen er blandt byens mest attraktive, og det er ikke kun udsigten, der tæller. Her er I nemlig godt tilbagetrukket fra trafikstøj og smukt omkranset af grundens høje træer, mens der i fugleflugt kun er 200 meter til det hyggelige maritime miljø med bademuligheder og restauranter. Der er kun marginalt længere til Egebæksvang Skov, hvor der er gode motionsruter, og indkøbsmuligheder er der en kilometer til.
Lejlighed er 4 værelses og ligger i en smuk, klassisk ejendom fra 1910, der ligesom lejligheden er komplet renoveret med respekt for den originale stil. Facaden er lys, og de fine tagkviste og de store, buede vinduespartier sørger for lysindfald i rigelige mængder.
Lejligheden ligger i bygningens stueetage, men en høj stueetage hævet over niveau. Man ankommer til lejligheden via boligens smukke entré, hvorfra man går direkte ind i lejligheden via det smukkeste rum hvor boligens originale østvendte vinduer, som vender ud mod lejlighedens større altan, dominerer både stemning og lysindfald. De store smukke buede vinduer giver en følelse af ejendommens oprindelige byggeår. Køkkenet går i ét med stuen og altanen så der er plads til det store spiseområde med havudsigt. Her er 3 gode soveværelser og badeværelse med brus. Dertil har lejligheden ventilationsanlæg, der sørger for et optimalt indeklima.
Udenfor venter en stor fælleshave, som pænt indrammes af høje træer. Her er desuden en græsplæne, hvor der eksempelvis er mulighed for at grille. På matriklen er der endvidere et skur og en garage til cykler og barnevogne. Der er i alt seks parkeringspladser, og hver lejlighed har sin egen. Til hver lejlighed hører også et aflåst kælderrum til opbevaring af
diverse.
Til boligen hører egen p-plads.
Udlejes ikke som delebolig.
Forbrugsudgifter er ikke inkluderet.