Lys hjørnelejlighed med altan mod vandet
Skøn lys lejlighed beliggende i starten af det populære Islands Brygge. Lejligheden er beliggende i et attraktivt byggeri fra 2006 og står i imponerende flot stand. Der er et flot naturligt lysindfald i lejligheden samt udsigt til vandet i havnen.
Man ankommer i lejlighedens entre hvor der er indbyggede skabe til overtøjet og videre adgang til resten af lejligheden. Stort køkken alrum med alle hvidevarer samt køkken-ø mod det øvrige stuerum, med fin plads til både spisning og ophold. Der er ad store vinduer udsigt til to verdenshjørner samt udgang til overdækket altan i god størrelse med kig til vandet.
Soveværelse med indbyggede skabe og i tæt forbindelse badeværelse med separat brus, gulvvarme samt vaskemaskine og tørretumbler.
Der er brugsret til privat kælderrum. Der er elevator i ejendommen.
Udlejes ikke som delebolig.