Fantastisk palæ-lejlighed midt i Centrum
LEJEPERIODE FRA 1/7-31/10-2022
Frederiksgade ligger rundt om Marmorkirken og er en oase i centrum - med Amalienborg som nabo og med en overflod af lækre restauranter og shopping muligheder lige rundt om hjørnet. Du bor i gåafstand til alle byens faciliteter og med metro og offentligt transport lige i baghaven.
Lejligheden ligger i en smuk ældre fredet palæ-ejendom fra 1885 med masser af historiske detaljer som også matcher lejligheden. Fantastisk herskabelig loftshøjde, flotte loftsdekorationer, fyldningsdøre og skønne plankegulve. Lejligheden er komplet nyistandsat med nye plankegulve, nymalet og helt nyt køkken.
Lejligheden indeholder: 2 store stuer, den ene med udsigt til Marmorkirken. 2 rummelige soveværelser begge med klædeskabe. Nyt og moderne køkken med alt i hårde hvidvarer og god opbevaringsplads. Skønt gæstetoilet og stort moderniseret badeværelse med både separat brus og badekar plus vaskesøjle.
Der er brugsret hyggeligt fælleslokale med tilhørende gæsteværelse i kælderen.
Kan ikke lejes som delebolig.
Varme, vand og el inklusiv i huslejen