Flot villa for enden af lukket vej - Stor have

Tilbage til oversigt

Jens Bornøs Vej

B

Flot villa for enden af lukket vej - Stor have

Huset er beliggende i det attraktive Folehave-kvarter tæt på Hørsholm centrum. Huset er beliggende for enden af en lukket vej, med gode parkeringsforhold samt en stor og ugeneret privat have.

Man ankommer i husets entre med indbyggede skabe til overtøj. Herfra er videre adgang til husets åbne stuerum med store vinduespartier mod haven. Stuerummet er i åben forbindelse med spisestuen, som er i sammenhæng med køkkenet. Køkkenet er for få år tilbage blevet moderniseret og står i dag flot og moderne. Her er alle nødvendige hårde hvidevarer, rigeligt opbevaringsplads og mulighed for at have et godt fællesskab omkring madlavningen. I forlængelse af køkkenet er et separat bryggers med separat indgang, vaskefaciliteter samt ekstra køl/frys.

Der er alt i alt fire gode soveværelser i huset. De tre af værelserne er beliggende i samme del af huset, hvor husets primære badeværelse med badekar også er beliggende. Det sidste værelse er beliggende i modsat ende af huset, sammen med badeværelse nr. 2 med separat bruseniche.

Fra det store stuerum er direkte udgang til en delvist overdækket terrasse mod haven. Haven er aflukket hele vejen rundt og fremstår meget privat. Her er gode muligheder for husdyrhold og generelt gode adgangsforhold til de nærtliggende grønne områder. Foran huset er et stort brolagt område og flot adgangsparti til huset.

Huset kan lejes umøbleret eller delvist møbleret. Udlejes ikke som delebolig.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-fre. kl. 9.00 - 16.00
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK