Skøn og moderne bolig i fredet ejendom

Tilbage til oversigt

Refshalevej

B

Skøn og moderne bolig i fredet ejendom

Nu er der en unik mulighed for at leje en nyindrettet bolig i en ældre og fredet ejendom på 'Qvinti Lynette'. Boligen er indrettet i en ældre ejendom fra år 1800, som i 2017 er blevet totalrenoveret og inddelt i to halve dobbelthuse. Den ene del er nu mulig at leje.

Man ankommer i husets entre der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er stort og moderne, med en fuld hvidevareserie af høj kvalitet. Fra køkkenet er der direkte udsigt til en flot og idyllisk sø mod vest. I køkkenet er der mulighed for at indrette en mindre spiseplads.
I forlængelse af køkkenet forefindes to stuerum i en god størrelse, med flere indretningsmuligheder. Her er i dag indrettet to stuerum - Men det ene rum kan også indrettes som ekstra soveværelse. Yderligere forefindes et stort badeværelse med separat brus og gulvvarme, samt en vaskesøjle i gangareal.

Ad intern trappe kommer man til 1. salen, som er indrettet som ét stort åbent rum med loft til kip. Rummet er stort og er naturligt inddelt i to afdelinger - og her er i dag indrettet husets primære soveværelse samt garderobe. Rummet er karakteriseret ved skrå vægge, men en god loftshøjde, samt en masse små vinduer hele vejen rundt - Flere med kig til søen.

Ejendommen er beliggende i et meget naturskønt område med gåafstand mange attraktive restaurationer og kulturelle attraktioner på Refshaleøen. Der er ligeledes kun 10 minutter på cykel til Nyhavn.

Udlejes ikke som delebolig.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-fre. kl. 9.00 - 16.00
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK