Idyllisk landejendom i Gl. Havdrup

Tilbage til oversigt

Lille Havdrupvej

B

Idyllisk landejendom i Gl. Havdrup

Den over 100 år gamle renoverede ejendom ligger natursmukt i landsbyen Gl. Havdrup i Havdrup-bydelen i Solrød kommune. Når man drejer ind af stikvejen til ejendommen åbner sig et idyllisk univers med hovedbolig, en fløjbolig, hestestald af den fineste slags, orangeri og separat spa afdeling. Hertil hører den store grund til ejendommen samt den private have som hører til hovedhuset. Det er muligt at tilleje den 140 m2 fløjbolig med privat have.
På ejendommen ligger en eksklusiv hestestald, hvor kunderne har daglig adgang til deres heste og til ridebanen og ridehuset lige ved. Denne del hører ikke med til lejemålet. I forbindelse med gårdspladsen er der etableret et spa med jacuzzi, sauna, behandlerrum, bad og toilet. Denne del tilhører lejemålet, og lejer kan frit benytte dette. Derudover er der et idyllisk orangeri på gårdspladsen som også tilhører lejemålet.
Her i Gl. Havdrup er der stille og natursmukt på trods af, at der kun er ca. 12 til Køge og 12 km til Roskilde. Havdrup by ligger tæt ved med diverse indkøbsmuligheder. Der er 5 min kørsel til Køge Bugt-motorvejen og 10 min til Holbæk-motorvejen. Man er i København på blot 25-30 minutter. Med kun 5 km til havet er der let adgang til strandture om sommeren og golfklubber ligger der også tæt ved.
Boligen indeholder: Indbydende og rummelig hall, køkkenalrum med køkkenø og plads til større spisebord hvor familien kan samles. Tre stuer hvorfra, der fra den ene stue, er udgang til vestvendt terrasse med den skønneste udsigt over haven og områdets smukke natur. Forældresoveværelse med indbyggede skabe, badeværelse med brus og to håndvaske, gæstebadeværelse med brus samt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
1.salen indeholder tre soveværelser samt et stort hobbyrum med billiard bord.
Til boligen hører garage med plads til én bil.
Lejen er inkl. forbrug.

Udlejes ikke til studerende eller som delebolig.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-fre. kl. 9.00 - 16.00
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK