Skøn beliggenhed i Frederiksstaden

Tilbage til oversigt

Esplanaden

B

Skøn beliggenhed i Frederiksstaden

Lejligheden har en yderst fordelagtig beliggenhed, med kig til vandet ved Toldboden og udsigt til parken og Kastellet fra lejligheden. Lejligheden er beliggende i et mindre hus med kun 3 enheder i ejendommen, hvilket skaber et minimum af trafik. Lejligheden er beliggende øverst i ejendommen og er karakteriseret ved karakteristiske skrå vægge og fremstår i ny og moderne stand.

Man ankommer direkte i lejlighedens åbne stuerum, der er det centrale hjerte i lejligheden. Stuerummet er stort, aflangt og karakteriseret ved små detaljerede vinduespartier og flotte plankegulve. I den ene ende af stuerummet er moderne køkken udstyret med køkken-ø og alle nødvendige moderne hårde hvidevarer. Her er rigeligt bordplads og plads til opbevaring.

Lejligheden er udstyret med hele 2 badeværelser - Placeret i hver sin ende af lejligheden. Det ene badeværelser er udstyret med separat bruseniche samt vaskefaciliteter, hvor det andet er udstyret med er stort badekar.

Der forefindes 2 soveværelser i en god størrelse beliggende i samme ende af lejligheden. De er begge udført med indbyggede skabe og det ene har direkte adgang til badeværelset med kar.

Fra lejligheden er få minutters gang til dagligt indkøb, grønne områder, restauranter og caféer samt offentlig transport. Lige nede ad gaden ligger vandet ved Toldboden, hvor der er et skønt ude liv i sommer halvåret.

Adgang til privat depotrum.

Udlejes ikke som delebolig. Opsigelse kan ske efter nærmere aftale.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-fre. kl. 9.00 - 16.00
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK