Flot og gennemrenoveret hus centralt i Vanløse

Tilbage til oversigt

Tornestykket

B

Flot og gennemrenoveret hus centralt i Vanløse

Huset er beliggende på en stille villavej i gåafstand til daglige indkøbsmuligheder, Metro- og S-togstation samt grønne områder. Huset er for et par år tilbage blevet gennemgribende renoveret og står i dag i en flot og moderne stand.

Man ankommer i husets store møblerbare entré med indbyggede skabe. Herfra er videre adgang til stort stuerum med pejs samt gode vinduespartier ud mod haven. Stuerummet er adskilt fra køkken alrummet med dobbeltdøre, men fremstår umiddelbart i åben forbindelse. Køkkenet er stort og med rigeligt bordplads, en god spisekrog samt direkte udgang til vestvendt overdækket terrasse mod haven. I stueplan forefindes yderligere to gode værelser, der i dag agerer kontor og opholdsrum - Men kan fint indrettes som soveværelser efter behov. Ligeledes forefindes der nydeligt gæstetoilet.

Husets 1. sal er indrettet med to store soveværelser på hver sit hjørne af huset. Det giver begge værelser et godt naturligt lysindfald. Det ene værelse har indbyggede skabe og direkte udgang til balkon. Yderligere forefindes et mindre værelse der i dag er indrettet til walk-in closet, men som fint kan agere soveværelse. I forbindelse med værelserne er et flot badeværelse med separat brus med gulvvarme.

Husets kælder er på 84 m2 og belagt med flotte klinker og har en god loftshøjde der gør kælderen yderst funktionel. Her er delvist gulvvarme og tørt.
Her forefindes to store, gode disponible rum der i dag agerer kontor, hjemmebiograf og træningsrum. Yderligere er to disponible rum til opbevaring, værksted mv.. Der er separat indgang til kælderens vaskerum, som med fordel kan benyttes i vådt føre.

Husets have er indhegnet og karakteriseret ved ældre, store frugttræer, en god græsplæne foran huset samt en baghave med praktisk adgang til husets kælder og stueplan.

Huset er velegnet som familiebolig eller til et par med ønske om rigeligt plads til gæster mv..
Udlejes ikke som delebolig.

Bestil en gratis fremvisning

+ 45 70 15 90 07

TELEFON

+45 70 15 90 07

ÅBNINGSTIDER

man.-fre. kl. 9.00 - 16.00
søn. efter aftale

ADRESSE

Hellerupvej 78
2900 Hellerup DK